Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Vej lukket: Slam spredt på landevej

Mandag morgen startede ærgerligt for føreren af en lastbil i det østfynske. Vognen vedkommende kørte med var nemlig fyldt med slam fra et rensningsanlæg, og på Sulkendrupvej mellem Ørbæk og Nyborg har vognen ikke sluttet helt tæt.

Det resulterede i, at slammet fra vognen blev spredt over en længere strækning, som Beredskab Fyn nu er ved at rense op. Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, som fik anmeldelsen klokken 8.01.

Vagtchefen oplyser i øvrigt, at Sulkendrupvej er lukket i forbindelse med oprensningen. Vejen er dog ikke særligt trafikeret, hvorfor det kun vil skabe problemer for få bilister.

Fyns Politi hjælper med vejlukningen, ligesom politiet vil tage en snak med føreren af lastbilen om, hvordan et lignende spild kan undgås i fremtiden.