Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Agedrup Skole afholder talrige forældremøder

Agedrup Skole startede tirsdag en lang række møder for forældre på alle skolens klassetrin.

Det sker i kølvandet på et bekymringsbrev fra over 100 forældre, der i februar italesatte store problemer med upassende adfærd blandt elever på skolen.

I en besked på Aula skriver skoleleder Christian Gantzhorn Hovendal, at møderne skal skabe tryghed og forsøge at rette op på tilliden.

Skolen prioriterer at møde de klasser med særligt mange forældre, der har skrevet under på bekymringsbrevet, først.

Møderne er sat til at vare 1 time og 15 minutter. I går var det 0. klasse der havde møde, i dag er det 8. klasse. Det var netop disse to klassetrin der fyldte meget i bekymringsbrevet.

Møderne fortsætter frem til den 21. marts. Desuden fortsætter skolelederen med at holde åbent kontor for forældre i specifikke tidsrum.