Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Akut sporarbejde: Letbanen indstiller drift i eftermiddag

Odense Letbane indstiller driften mellem Odense Banegård og Tarup Center fra klokken 15.30 fredag eftermiddag og 2,5 timer frem.

Ifølge Odense Letbane er et akut sporarbejde årsagen til, at letbanetoget må holde stille på strækningen i tidsrummet.

- Vi har behov med kort varsel at foretage en mindre sporreparation, fordi nogle dele i sporforgreningen ved Vesterbro har løsnet sig. Arbejdet vil strække sig over nogle få timer, og i den periode indstiller vi letbanedriften og indsætter erstatningsbusser, forklarer Søren Thrane, drifts- og vedligeholdelseschef ved Odense Letbane.

Den sydlige del af strækningen - mellem Hjallese og Odense Banegård - er ikke berørt. Her vil der være normal letbanedrift, mens sporarbejdet står på.

Under trafikstoppet vil der være erstatningsbusser hvert 15. minut på strækningen. Erstatningsbussernes køreplan kan ses på letbanens hjemmeside.