Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Amerikansk fynbo lettet over Biden-exit: - Det var pinligt

Tony Maxwell kommer fra Michigan, men har boet i Danmark i de seneste 27 år.

Han er dog ikke dansk statsborger, og derfor følger han fortsat politikken i USA og stemmer ved valg.

Da Tony Maxwell hørte, at USA's præsident Joe Biden har trukket sig som demokraternes præsidentkandidat til det kommende valg, blev han lettet.

- Debatten med Donald Trump var pinlig. Han viste tydeligt, at han ikke er i stand til at tage sig sammen og komme med den energi og klarhed, det kræves, når man skal tage store beslutninger som toppolitiker, siger den amerikanske fynbo.