Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Andreas Alm: Det er skidt på alle sprog

- Det er skidt. Og lort. Uanset hvilket sprog du bruger, så er det den følelse, du står med dagen efter kampen.

Sådan siger cheftræner i OB, Andreas Alm, dagen efter hjemmebanenederlaget til Lyngby.

Mange fans mener, at klubben bør fyre den svenske træner, men det vil hovedpersonen ikke selv forholde sig til.

- Jeg er mere fokuseret på at tage hånd om mit job, siger han til TV 2 Fyn.

Han forklarer, at OB spillede en kamp, hvor der var mulighed for at score flere gang, og derfor er det frustrerende at stå uden point.