Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Anholdte løsladt igen efter sprængning

De fire mænd, der blev anholdt efter nattens sprængning på Vilhelm Kyhns Vej, er mandag eftermiddag blevet løsladt igen.

Det oplyser efterforskningsleder ved Fyns Politi Jack Liedecke til TV 2 Fyn.

- De fire anholdte er blevet afhørt og ud fra det, har vi lavet den samlede juridisk vurdering, at der ikke er grundlag for at fremstille de sigtede i grundlovsforhør, siger Jack Liedecke.

De fire mænd i alderen fra 19 til 45 år er dog stadig sigtet, og politiet fortsætter sin efterforskning mod de fire personer.

Efterforskningslederen oplyser, at der lige arbejdes ud fra flere forskellige hypoteser i forhold til motivet bag sprængningen.