Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Beboere er trætte af grøn busplan: - Jeg bliver rigtig ked af det

Udsigten til nye busbaner vækker vrede blandt nogle beboere i Odense.

Planen er, at parkeringspladserne på Sdr. Boulevard skal lægges om til en busbane.

Derfor mødtes flere beboere i dag med by- og kulturrådmand Søren Windell (K) for at udvise deres utilfredshed med planerne.

- Det er voldsomt frustrerende, voldsomt invaliderende for os beboere her på Sdr. Boulevard, at kommunen planlægger at fjerne alle parkeringspladserne foran vores huse og ejendomme, siger Jane Callesen, som selv bor på vejen.

Planen om at lægge en busbane i stedet for parkeringspladser er en del af Odense Kommunes grønne mobilitetsplan.

Konservative og Venstre står uden for mobilitetsplanen, og derfor er Søren Windell (K) enig i Jane Callesens ærgrelse. Han påpeger også problemerne for boulevardens butikker, som vil miste parkeringspladser til kunder.

TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med klima- og miljørådmand Tim Vermund (S), men det har ikke været muligt.