Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Blomsterberg svømmer sig til femteplads ved VM

Odense-svømmeren Thea Blomsterberg ramte poolkanten som den femte, efter at have svømmet dagens finale i 200 meter brystsvømning ved VM på langbane i Japan.

Hun kom fra startskamlen som den langsomste, men fik i løbet af de første 100 meter kæmpet sig til en femteplads, som hun holdte resten af løbet.

Tiden 2.22.42 sikrede hende placeringen, men desværre ingen medalje i denne omgang. Til gengæld var det nok til at forbedre hendes personlige rekord med 0,19 sekunder.

Normalt svømmer Thea Blomsterberg for H2Odense, når hun ikke repræsenterer Danmark under Team Danmarks faner.

I gårsdagens semifinale blev hun også nummer fem, til trods for, at hun stod til en tredjeplads efter disciplinens indledende heats. Gårsdagens tid gav hende også en billet til OL i Paris næste år.