Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Børn må ikke køres i skole - rammer særlig gruppe forældre

- Der bliver ikke taget hensyn til det liv, som odenseanerne lever, og det bekymrer os.

Sådan lyder det fra by- og kulturrådmand Søren Windell (K) om Odense Byråds beslutning om at oprette bilfri zoner ved seks skoler i Odense Kommune fra marts. Både De Konservative og Venstre stemte onsdag imod beslutningen.

- Skolebestyrelserne er ikke inddraget godt nok i beslutningen, pointerer rådmanden, der på onsdagens byrådsmøde krævede bevis for, at alle de berørte bestyrelser har været inddraget i beslutningen om at lukke for biltrafik omkring skolerne.

I det hele taget kræver både Venstre og De Konservative sagen bedre belyst. Blandt andet mangler de svar på, hvor mange elever der i dagligdagen er berørt af, at en eller begge forældre har adresse udenfor skoledistriktet, og dermed ofte har behov for transport i bil.

- Det får os til at bekymre os særligt for skilsmissebørn, siger Søren Windell.