Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Borgmester efter skyderi: - De er sindssyge

- Det vidner jo om, hvor sindssyge de er, når de kører rundt i et boligkvarter ved kirke og gymnasium og skyder efter hinanden.

Det er reaktionen fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ovenpå tirsdagens skyderi i Tornbjerg, som politiet mistænker kan have relation til bandemiljøet.

- Det vidner også om, at kampen mod banderne i Odense, ikke er slut endnu, tilføjer borgmesteren.

Du gik til valg på i din første borgmesterperiode i 2017, at banderne skal ud af byen. Det lader vente på sig?

- Hvis du ser på, hvor mange der er fængslet, så går det jo godt, men vi kan jo se, at der stadig er rivaliseringer mellem de her kriminelle grupperinger. Når vi har med skyderi som det her at gøre, så er det en politiopgave at få fundet og fængslet de skyldige.