Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Derfor er prisen på Novo Nordisk-grunden hemmelig

Først når handlen mellem Novo Nordisk og Odense Kommune er endeligt på plads, vil prisen på grunden bliver offentliggjort. Det skriver By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune til TV 2 Fyn i en mail.

Det skyldes primært et hensyn til kommunens økonomiske interesser. Når aftalen ikke er endelig, så risikerer kommunen at skulle igennem et nyt offentligt udbud, hvis handlen skulle gå i vasken.

Hvis den aftalte pris med Novo Nordisk blev offentlig kendt, så ville det ifølge forvaltningen skade konkurrencesituationen for Odense Kommune ved et nyt offentligt udbud, og kommunen vil naturligvis gerne have den bedst mulige pris for grunden.