Den somaliske bande 9hunna er reelt fortid i Odense, men det gør ikke nødvendigvis den kriminelle underverden i Odense mindre farlig, for den berygtede og ulovlige bande LTF - Loyal to Familie har nemlig overtaget 9hunnas plads.
Sådan lyder det fra Bjarke Vestesen, der er mangeårig krimi-redaktør på Fyens Stiftstidende og nu krimireporter på Ekstra Bladet.
- Sat på spidsen kan man sige, at 9hunna er en flok spejderdrenge sammenlignet med, hvad LTF er. LTF er en forhærdet, voldsparat organisation i langt højere grad, end vi har set det med 9hunna, siger Bjarke Vestesen.