Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Elgiganten svarer igen på politianmeldelse

Elektronikforhandleren Power har torsdag politianmeldt Elgiganten for falsk markedsføring, da Elgiganten i en kampagne målrettet Odense har anført vildledende førpriser, påstår Power.

Københavns Politi bekræfter overfor TV 2 Fyn at man har modtaget anmeldelsen, og fredag bekræfter også Elgiganten, at man er orienteret om anmeldelsen.

- Elgiganten kan bekræfte, at vi sent torsdag den 3. oktober per e-mail modtog besked fra Power om, at de har politianmeldt Elgiganten, skriver Elgiganten til TV 2 Fyn.

- Vi kan ikke udtale os om de konkrete påstande, før vi har modtaget dokumentationen og undersøgt sagen nærmere. Vi ser med sindsro frem mod det videre forløb, fortsætter det skriftlige svar.