Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Ellemann besøger medlemmer: - De har brug for at mødes med mig

Venstres formand og nyudnævnte økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) begyndte mandag en turne rundt i landet i Odense. 

Her fremlagde han på Tietgenskolen partiets politiske ambitioner for Venstres lokale medlemmer.  

- Jeg har brug for at mødes med Venstres medlemmer og at dømme ud fra de par hunderede tilmeldte her, så har de også brug for at mødes med mig, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 Fyn.

- Jeg har været væk i et halvt år, og det var stærkt ufrivilligt, og derfor har jeg glædet mig at komme ud at tale med venstrefolk igen, så det ser jeg virkelig frem til her i aften.  

Seneste måling, som Voxmeter har lavet for Berlingske viser, at Venstre står til 11 procent af stemmerne. Det er mindre end ved valget i november 2022. 

Skal du ud og overbevise baglandet om, at det stadig er rigtigt at være i regering? 

-Nej. Jeg tror at vi skal gøre os umage frem mod folketingsvalget, der jo er om lidt over tre år, på at få udfoldet det her regeringsgrundlag og at få gennemført den politik, som vi har skrevet i regeringsgrundlaget, siger formanden og tilføjer:

- Sådan så danskerne kan mærke de skattelettelser, som vi har skrevet ind i regeringsgrundlaget, så de kan mærke, at vi gør en forskel på klimapolitikken.