Flere politikere - heriblandt en borgmester - har droppet at genopstille, når fynboerne til næste år skal sammensætte byrådene i de ti fynske kommuner.
Nu melder Nyborgs Sonja Marie Jensen (S) sig også ud af valg-kapløbet. Hun har ved flere valg båret titlen som Socialdemokratiets borgmesterkandidat.
- Jeg startede i politik meget ung, har siddet næsten tre perioder i byrådet og har i en årrække arbejdet alt alt for meget, skriver hun i et opslag på Facebook.
Men selvom nogle falder fra, kommer andre til. Den kun den 26 årige Laurits Lindegaard Rasmussen er klar til at stille op som byrådskandidat i Odense Kommune til Kommunalvalget i 2025.
- Jeg har brugt lang tid på at overveje, om jeg havde lyst til at stille op. Men jeg er klar til at kæmpe, både for at blive valgt men også for at gennemføre min politik. Og så må jeg tage de slag, der kommer.