Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Færre passagerer kører med Fynbus

Fynboerne fravælger den offentlige transport til fordel for bilen.

Det mærker Fynbus, der i dag har cirka 20 procent færre passagerer end i tiden før coronapandemien.

En tendens, der også ses i resten af landet blandt andet hos DSB.

En af årsagerne er, at flere danskere har købt private biler. Og det betyder, at særligt de unge i dag hopper ind i bilen frem for i bussen.

- Vi har været igennem en svær periode med blandt andet corona, som har gjort, at vi har mistet en del kunder siden 2019, siger planchef i Fynbus Jan Gudmann Hansen.

Den nedadgående tendens giver stof til eftertanke hos Fynbus.

- Har vi det rigtig trafiksystem, eller er der nogle steder, vi skal trimme og gøre mere kundevendte, siger Jan Gudmann Hansen.