Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Flere uheld på motorvej giver kø i begge retninger

Trafikanter på E20 Fynske Motorvej i begge retninger opfordres til at nedsætte hastigheden 

Ifølge Vejdirektoratet er der både sket et uheld i nødsporet mellem afkørsel <52> Odense SV og <51> Odense S og på Lillebæltsbroen i retning fra Jylland.

Omkring Odense er det højre spor spærret i forbindelse med arbejdet på stedet, hvor både politi og redning er til stede.

Ifølge vagtchefen hos Fyns Politi Henrik Strauss er der tale om en trafikuheld, der involverer to biler. En person tjekkes for nakkesmerter. Uheldet giver dog en del kødannelse.

På Ny Lillebæltsbroen er der tale om tre biler, som er kørt sammen, hvilket betyder, at højre og midterste spor er spærret på broen, og at der derfor kun er et spor farbart. Også her er der en del kødannelse.