Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Én opgave overskygger dem alle for ny fjernvarmedirektør

- Undskyld, jeg kommer for sent. Der var lige lidt vintervejr, der overraskede mig på turen fra Svendborg.

Sådan lød det lidt over klokken 7 i morges fra Fjernvarme Fyns nye direktør Louise Saabye Høst på hendes første arbejdsdag på det store kraftværk på Havnegade i Odense. 

Den nye fjernvarmedirektør blev budt velkommen af bestyrelsesformand Mads Søndergaard Thomsen.

- Vi driver et godt og effektivt fjernvarmeværk, men der har været en stormomsust periode med udskiftning på direktørposten. Nu har vi brug for at få ro på og kigge fremad og udvikle Fjernvarme Fyn de kommende år, siger Mads Søndergaard Thomsen i dag til TV 2 Fyn.

På dagens første møde blev den nye direktør præsenteret for de tekniske medarbejdere på Fjernvarme Fyn. Her gjorde Louise Saaby Høst det fra starten klart, hvad hun ser som hendes vigtigste opgave.

- Jeg synes den vigtigste opgave er at sikre, at Fjernvarme Fyn bliver klimaneutral i 2030. Det er den strategi, bestyrelsen har lagt. Og det skal ske på en måde, så det også bliver til at betale, så det bliver en svær opgave, men det tror jeg godt, vi kan lykkes med, siger Louise Saaby Høst.