Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Første softball-klub uden for København fejrer jubilæum

Odense Giants Softball Klub fejrer lørdag 40 års jubilæum. 

Klubben har eksisteret siden 1983 og var den første softball-klub udenfor København.

Dagen blev fejret med en turnering, hvor blandt andre de unge U19 damer skulle spille mod de ældre Oldstars.

23-årig Harry Kjærulff Christensen synes, det er vildt, at den lille sport har holdt sig i live 40 år i Odense.

- Det er sgu sjovt og en dejlig sport. Der er godt kammeratskab og ligesom i folkeskolen, når man skulle skyde til rundbold, så hepper alle på en, lyder det fra den begejstrede softball-spiller, der kun har været i klubben i fem måneder.

I Danmark er der kun knap 1000 medlemmer på landsplan - hvor omkring 70 af dem er en del af Odense Giants Softball Klub - et medlemstal der har ligget stabilt de seneste år.