Gravearbejdet til det kommende Novo Nordisk-byggeri er i fuld gang, og det har medført mange arkæologiske fund. Et område på otte til ni hektar har givet arkæologerne et unikt indblik i det liv, der har fundet sted før i tiden.
- Vi kan se, at der har været en ubrudt linje af liv siden bronzealderen til vikingetiden, og faktisk indtil vores levetid med den landsby, der har beliggenhed i området lige nu, siger Jakob Bonde, museumsinspektør ved Museum Odense.
For selvom, der er gjort sjældne fund i form af en kniv med runeindskrift i området, så er det den samlede pakke, der begejstrer mest.
- Noget af det mest fascinerende ved det, er blandingen af de flotte fund og så nogle mere almindelige genstande, som giver os indblik i bønnernes hverdag.
Se nogle af de seneste fund i videoen øverst i artiklen.