Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Grøn plan om lavere hastigheder i Odense består - indtil videre

Selvom Venstre og Konservative forsøgte at slå splid, så lykkedes det ikke. Planen om at sænke hastighederne i Odense Kommune bliver ikke ændret, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til Fyens Stiftstidende efter et fire timer langt møde.

Planerne om fartgrænserne skal hjælpe til at bidrage positivt med at nedbringe CO2-udledningen i kommunen, men der har været flere knaster, siden den blev vedtaget før sommerferien.

Blandt andet er Regeringen og Folketinget lunken ved planen om at nedsætte hastigheden på motorvejen syd om Odense. Derfor venter der stadig yderligere diskussioner, siger borgmesteren til avisen.

I TV 2 Fyns klimaspil kan du hjælpe Odense Kommune med at spare mindst 100.000 ton CO2 om året.