Skal du køre til eller fra kommunerne Odense, Assens, Middelfart eller Nordfyn fredag morgen, så skal du være opmærksom på, at der er risiko for tæt tåge.
Det oplyser DMI torsdag aften. Tæt tåge kan øge risikoen for trafikuheld, og derfor opfordres det til, at man kører hjemmefra i god tid. Derudover skal man sikre sig, at både forlys og baglys på bilen er tændt. Hvis man ikke har det, kan det koste en bøde på 1000 kroner.