For 17. år i træk bliver brandmanden Marco Fürstenberg i en kranlift hejst op til toppen af det enorme juletræ, der hvert år pryder Flakhaven i Odense op til jul.
Forklædt som julemand tænder han lysene på både træ og i børns øjne.
- Det er en fed oplevelse. Det er jo ligesom at være superkendt, som en rockstjerne. Der er bare ikke nogen, der ved, at det er mig, siger han.
Juletræet tændes lørdag 16. november.