Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Klinikker melder om "rødglødende" telefoner efter nyhed

På landets hospitaler har der været ekstra gang i telefonerne i dag, skriver TV 2.

På Odense Universitetshospital (OUH) er fertilitetsklinikken blevet "kimet ned" oven på dagens nyhed om, at regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om gratis fertilitetshjælp til barn nummer to for ufrivilligt barnløse.

Odense Universitetshospital er det eneste sted i Region Syddanmark, der tilbyder offentlig, gratis fertilitetsbehandling til første barn.

Og det er især par, som har fået fertilitetsbehandling til barn nummer et, og som nu ønsker et barn mere, der ringer ind for at høre om deres muligheder. Det gælder også par, som selv er lykkedes med at få første barn uden fertilitetsbehandling, men nu har brug for hjælp, lyder det.