Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Knap 6000 biler på Fyn må ikke køre ind i Odense fra i dag

Dieselbiler fra før 2011 skal fra i dag udstyres med et partikelfilter, hvis de skal køre ind i Odense centrum.

På Fyn kommer det til at dreje sig om 5.951 personbiler, som ikke længere lever op til de nye miljøkrav. 

Det viser tal fra en aktindsigt hos Miljøstyrelsen. 

Ser man kun på Odense Kommune er der 1.333 personbiler, som skal have monteret et partikelfilter, hvis de skal køre inden for miljøzonen.

På landsplan er der 75.044 biler, som ikke lever op til miljøkravene og derfor ikke må køre ind i centrum af Odense, København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg.