Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Koncertarrangør om mere plads i Odense: - Det er kæmpe stort

Odense får inden længe Danmarks største udendørs koncertplads. Faktisk regner man allerede med, at den kan stå klar i 2024.

Den nyhed er koncertarrangøren All Things Live rigtig glad for. Arrangøren stod for Rammstein-koncerten denne sommer på pladsen.

- Det er kæmpe stort, at Danmark nu endelig har udsigt til at få en udendørs koncertplads med plads til 70.000 mennesker – og så ovenikøbet i Odense, midt i landet. Med en udendørsplads af denne størrelse og kaliber melder man sig for alvor ind i en international liga og kæmper med om de helt store A-navne, når de tager på deres verdensturneer, siger Pernille Møller Pedersen, CEO All Things Live Denmark og fortsætter:

- Dyrskuepladsen er en virkelig god plads at afvikle store koncerter på - og senest havde All Things Live en dejlig oplevelse i sommer til Rammstein-koncerterne. Vi vil glæde os til at kunne tilbyde endnu flere gæster nogle mindeværdige koncertoplevelser på Dyrskuepladsen i Odense.