Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Kraftig brand i rækkehus i Seden

Beredskab Fyn er rykket ud til en brand i et rækkehus i Seden i Odense NØ. 

- Der har været en forholdsvis kraftig brand i et køkken, som har forvoldt en del skader på boligen, siger indsatsleder ved Beredskab Fyn Brian Nielsen. 

Han oplyser, at beboeren i rækkehuset var kommet ud af sig selv, da brandfolkene ankom, og der er ingen tilskadekomne. Beredskab Fyn modtog meldingen kl. 10.00

Beboeren skal dog ikke regne med at kunne flytte ind igen foreløbig. Der er således store skader på køkkenet og resten af boligen. 

- Selve det rækkehus er ubeboeligt, men det gælder kun den ene bolig, der har været brand i. Naboerne i de øvrige rækkehuse kan umiddelbart sagtens blive boende, siger indsatslederen. 

Han tilføjer at køkkenet er udbrændt, og derudover er der sodskader på resten af huset. Beredskab Fyn er på nuværende tidspunkt ved at afslutte deres arbejde på stedet. 

Brand i Seden i rækkehus
Foto: Localeyes / Frants Johannsen
Brand i Seden i rækkehus
Foto: Localeyes / Frants Johannsen
Brand i Seden i rækkehus
Foto: Localeyes / Frants Johannsen
Brand i Seden i rækkehus
Foto: Localeyes / Frants Johannsen