Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Landsret idømmer fem mænd lange straffe for afstraffelse

Forsvarsadvokat Naja Wærness Larsen er forundret over, at Østre Landsret torsdag har idømt fem mænd lange straffe i en sag om langvarig frihedsberøvelse, vold og trusler, uden at retten har "hørt et ord" fra den forurettede.

- Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at man nu bliver idømt sådan nogle lange straffe i landsretten uden forklaring fra et kronvidne, siger hun og henviser til, at offeret i sagen aldrig dukkede op i landsretten.

Offeret var en 28-årig mand, der selv er stået frem i Ekstra Bladet under sit fornavn, Chris. Han blev frihedsberøvet mellem den 4. og 27. marts 2021 og rykket rundt mellem flere forskellige adresser på Fyn og mishandlet.

Landsretten har valgt at nedsætte byrettens straffe for fire af mændene.

Daniel Flodin er gået fra ni til syv års fængsel, Alexander Victor Møller Rønsholt fra ni til otte, Joakim Slot Saabye fra otte til syv og Martin Cimadon fra syv til fem. Martin Andersens straf på syv års fængsel er blevet stadfæstet.

Alle otte mænd har haft en tilknytning til den newzealandske motorcykelklub Mongrel Mob Riders' fynske afdeling.