Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Letbane-drama i budgetforhandlinger: Stort parti "smidt ud"

Venstre er ude af budgetforhandlingerne for 2025 i Odense Kommune. Det oplyser rådmand Christoffer Lilleholt (V) til TV 2 Fyn, der beskriver, at partiet er blevet "smidt ud".

- Venstre kan ikke stemme for mere letbane til Vollsmose, da det er økonomisk uansvarligt. Desværre var det en præmis for borgmesteren, at man skulle sige "ja" til det for overhovedet at fortsætte dialogen, siger rådmanden og tilføjer:

- Venstres holdning til letbanen kan ikke købes for håndører, samtidig med at Odenses økonomi sættes over styr. Der mangler massive investeringer i nye arbejdspladser, der bestemt ikke ligges op til med det forlig, vi har set.

Budgetforhandlingerne ventes afsluttet torsdag aften.