Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Letbanetog er nu så fyldte, at der mangler plads til cykler

Der er flere passagerer, der tager letbanen, og det betyder, at der ikke længere er plads til cyklerne, især i myldretiden, oplyser Odense Letbane.

- Ulempen ved cyklerne er, at de optager meget plads. Én passager med en cykel fylder rundt regnet det samme som fem stående passagerer. Og det er for meget, hvis toget i forvejen er helt fyldt, siger kommerciel chef ved Odense Letbane Lotte Stensberg.

- Derfor er vores budskab, at du gerne må tage din cykel med i letbanen, når du kan se, at der er god plads. Men hvis toget er fyldt og har stående passagerer tæt ved dørene, så vent til næste afgang – eller benyt cykelstativet ved stationen, siger Lotte Stensberg.