Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Lykkedes i få minutter: Påvirket mand stjal varevogn

Otte minutter lykkedes det en påvirket mand, at køre i en stjålen varevogn, indtil Fyns Politi pågreb ham. 

Onsdag morgen klokken 06.02 modtog Fyns Politi en anmeldelse, om en stjålet varevogn ved Skovsøen i Odense.

En GPS i varevognen, gjorde det muligt at spore den, og derfor tog det heller ikke mere end de otte minutter, før politiet kunne bringe bilen til standsning i krydset ved Tietgens Allé og Sønder Boulevard.

- I bilen sidder en 27-årig mand, og de vurderer, at han er påvirket af alkohol og stoffer, siger Sunniva Pedersen-Reng, kommunikationskonsulent ved Fyns Politi.

Hun oplyser desuden, at anholdelsen foregik i ro og orden, og at manden er løsladt igen. Sagen skal dog behandles juridisk.