En mand og en kvinde kom op at slås i et drive thru-vindue ved en restaurant på Thorslundsvej i Odense.
Slagsmålet måtte brydes op af politiet, der fik anmeldelsen mandag aften kort efter klokken 20.30.
Fyns Politi ønsker ikke at oplyse, hvilken relation manden og kvinden har, eller hvad de kom op at toppes over.
De blev begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen for utryghedsskabende adfærd.
Det oplyses, at manden er i 40'erne, og kvinden i 30'erne.