Benytter du dig af myldretidsafgangene på Svendborgbanen så er der skidt nyt. For frem til tirsdag i næste uge er de fem daglige afgange på strækningen mellem Odense og Ringe aflyst.
Det oplyser Banedanmark til TV 2 Fyn. Aflysningen skyldes vedligeholdelsesarbejde på strækningen, der er et af de mest trafikerede enkeltsporede stækninger i hele Europa.
Der vil stadig kører tog på hele strækningen mellem Odense og Svendborg og omvendt, men de to morgentog og tre eftermiddagstog i myldretiden vil være aflyst.