Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nu får hjemløse Ulla livsnødvendig hjælp

I nat kan temperaturen falde til 12 graders frost på Fyn, og det er bidende kolde, især hvis man ikke har noget sted at sove.

Derfor har Kirkens Korshærs natvarmestue i Odense gjort klar med ekstra mange madrasser og varm suppe.

- Når det er så koldt, sørger vi for, at vi har plads til alle. Det er livsfarligt at være udenfor, når det bliver så koldt. Mange af dem, som bruger vores tilbud, er påvirket af alkohol, og det er livsfarligt, hvis du falder i søvn, siger leder Heinz Wolf.

En af dem, der bruger tilbuddet, er Ulla. Hun er glad for, at det er muligt at få hjælp under de iskolde nætter.

- Når det er så koldt om natten, er det ikke sjovt at ligge her (på gaden, red.), siger hun.

- Der er mange, der ville være skidt stillet, hvis det sted ikke var her.