Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Nyt erhvervsområde fører til nye busstoppesteder

Et nyt erhvervsområde skyder op syd for Odense, og derfor skal flere kunne tage bussen til området. Derfor bliver der etableret to nye buslommer på Volderslevvej - en på begge sider af vejen, det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Arbejdet starter den 23. oktober, og projektet forventes at være færdigt op til jul.

- Vi bygger dem på forhånd, så de står klar, når en masse mennesker inden længe starter på arbejde i det nye erhvervsområder. Det er vi glade for at kunne bidrage til, siger Ditte Bøgh Asaa, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

Projektet udspringer af Infrastrukturplan 2035, hvor der er afsat 50 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at skabe bedre busfremkommelighed i hele landet.