Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

OB henter ny midtbanespiller

Odense Boldklub har indgået en aftale med den tyske defensive midtbanespiller Tom Trybull, der senest har repræsenteret engelske Blackpool F.C.

- Nogle gange opstår der muligheder, som matcher de kortsigtede behov, som vi som hold står overfor. Med Tom får vi en hårdtarbejdende duelspiller, som i denne sæson øger konkurrencen på midtbanen, siger Björn Wesström

I sin karriere har Tom spillet 79 kampe i Championship og 16 kampe i Premier League, og i sit hjemland har Tom desuden spillet 21 kampe i Bundesligaen og 45 kampe i 2. Bundesligaen, oplyser Odense Boldklub.

Tom skal nu prøve kræfter med 3F Superligaen, frem til sommeren 2024, hvor kontrakten med ham udløber.

- Det er en god klub med en masse traditioner, og hvor den interne konkurrence er god. Jeg kan godt lide spillestilen, og jeg glæder mig til af møde fansene, som jeg har hørt meget godt om, siger Tom Trybull.

Toms kontrakt i klubben løber frem til sommeren 2024.