Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

OB Q vinder første kamp i ligaen

OB Q spillede lørdag eftermiddag første kamp i Gjensidige Kvindeligaen efter oprykningen i sommer, og det tegner godt for fynboerne.

Holdet var i dag i Aarhus, hvor modstanderen hed AGF, og OB Q sikrede sig en 2-0 sejr i første forsøg.

OB Q, der i perioden fra 2016 til sommeren 2023 hed Odense Q og var en selvstændig kvindeklub, har ikke spillet i den bedste danske fodboldrække siden 2020.

For år tilbage vandt OB’s kvinder flere medaljer i den bedste række, der dengang hed Elitedivisionen for kvinder.