Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

OB slider sig til sejr

OB ser ud til at have rystet diverse komplekser af sig efter den forgangne sæson, der bød på nedrykning fra Superligaen og store problemer med at vinde på hjemmebane.

Nede i den næstbedste danske fodboldrække går det noget bedre for fynboerne, der vandt for fjerde gang ud af fire mulige.

Lørdag blev det tilmed til den anden hjemmebanesejr i træk, da Hillerød blev sendt hjem med et knebent 0-1-nederlag i bagagen.

Den enlige scoring blev næsten som en selvfølge sat ind af ligatopscorer Luca Kjerrumgaard i anden halvleg.

Men inden da var Hillerød godt med i kampen, og med lidt mere dygtighed og held kunne udeholdet til slut have udnyttet et rødt kort til OB.