Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense bliver en park rigere til sommer - Her skal den ligge

En park på 2000 kvadratmeter er på vej centralt i Odense.

Parken skal ligge ved Vestre Stationsvej, og anlægsarbejdet begynder i slutningen af januar, og parken forventes, ifølge kommunen, at stå færdig i juni, det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

By- og kulturrådmand Søren Windell (K) glæder sig over udsigten til nye grønne omgivelser.

 - Parken bliver et grønt åndehul for borgerne i kvarteret. Vi giver området tilbage til børnene og laver en sjov legeplads i samarbejde med Kompan, som bygger nyskabende og flotte legepladser. Vi anlægger en flot græsplæne og planter blomster, buske og træer. Det bliver et fristed for alle, hvor man kan bevæge sig, holde en pause eller mødes med andre mennesker, siger han.

Foruden legeplads bliver der lavet gode opholdspladser med bænke og pergolaer med klatreplanter.