Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense Håndbold-profil høster roser efter OL-medalje

Det har været lidt af en OL-rejse for Odense Håndbold-spilleren Helena Elver, der gik fra at være reserve til afgørende i bronzekampen mod Sverige lørdag formiddag.

Fire mål blev det til, og efter kampen var det en tydelig rørt Helena Elver, der tog sig tid til at sætte lidt ord på oplevelsen over for DR, der sendte kampen. 

- Jeg er virkelig glad. Jeg er virkelig stolt af pigerne og den måde, vi leverer den her kamp. Det var virkelig en hård en mod Norge, hvor vi slet ikke præsterer det, vi gerne vil i en semifinale. At vi så rejser os viser rigtig meget om disciplinen på holdet.