Kun de færreste hold får skovlen under franske Brest, men søndag lykkedes det for Odense Håndbold.
Fynboerne vandt på hjemmebane 36-33 i en kamp, der var præget af højt tempo, et hav af scoringer og tvivlsomt forsvarsspil.
Odense bringer sig med sejren op på ti point efter syv spillerunder i Champions League.
Samme antal har Brest og Team Esbjerg i gruppen, som toppes af ungarske Györ med 11 point. Begge danske hold har kurs mod sikkert avancement.