Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenseansk michelinrestaurant har først ledigt bord i marts

Tilbage i juni blev restaurant Aro i Odense hædret med en michelinstjerne, og siden er det kun gået en vej med bookingerne.

Samme dag som michelinstjernen blev uddelt, kunne ejerne af restauranten fortæller, at alle borde var booket resten af året, og den tendens fortsætter. En søgning efter et bord på den anerkendte restaurant viser, at det tidligst kan lade sig gøre i marts.

De mange bookinger giver ro på hverdagen, fortæller medejer Christoffer Schärfe til TV 2 Fyn:

- Vi ved, at vi er udsolgt de næste 8 måneder, og det giver muligheder for at have mere mandskab på. Det er en lille forretning, så det kan hurtigt blive farligt at ansætte for mange. Det giver en anden tryghed, at vi ved hvad vi har at gøre med.

Men selvom efterspørgslen er stor, så er det ikke på tale at udvide åbningstiderne, fortæller han.

- Vi skal ikke have flere åbningsdage eller udvide restauranten. Det bedste vi kan gøre, er at vedligeholde vores koncept. Det er det, vi er blevet anerkendt for, og det er det, vi skal vedligeholde.