Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenseansk robotfond optager første startup

Odense Robotics Startup Fund har netop optaget den nordjyske robot-startup Shape Automation, som bliver deres første startup i fonden.

- Optagelsen i Odense Robotics Startup Fund er et virkelig stort skridt for Shape Automation. Det er en spændende mulighed for os, og vi glæder os især til at sidde fysisk sammen med andre iværksættere og startup-kyndige, fortæller Morten Kristiansen, der er én ud af tre stiftere af Shape Automation.

Odense Robotics Startup understrejer vigtigheden i at komme godt fra start som startup-virksomhed.

- For langt de fleste startups gælder det, at hvis de ikke kommer godt fra start, så er det svært for dem at komme i mål. Og netop dét kan Odense Robotics StartUp Fund hjælpe dem med, hvor de bliver en del af et fagligt fællesskab, fortæller Dorthe Lund Kaack, der er en af stifterne bag fonden. 

De næste måneder skal der flere robotvirksomhedsspirer i fonden, og derfor går den kommende tid med at gennemlæse en masse ansøgninger fra andre robot-startups.