Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odenses håndbolddamer får stærk revanche over Esbjerg

Det var overraskende Odense, der viste sig som det stærkeste hold i Arena Randers med en sejr på 30-25 over Team Esbjerg ved Super Cuppen onsdag.

Som mange husker vandt Team Esbjergs håndboldkvinder både det danske mesterskab og pokalturneringen i sidste sæson.

Derfor var det måske ventet, at Odense ville få det svært mod Team Esbjerg, der har holdt fast i stammen på holdet og fortsat har Jesper Jensen som træner.

Men Odense var godt med i første halvleg, hvor det var meget lige mellem de to rivaler. Ingen af de to hold kom foran med mere end to mål i de første 30 minutter.

Hos Odense strålede især bagspilleren Dione Housheer med syv mål og adskillige gode afleveringer i første halvleg, som endte med cifrene 14-14.