Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Parti raser over vedtaget forslag: 'Meget problematisk'

Fremover må embedsmænd i Odense Kommune hjælpe borgmesteren og rådmænd med at skrive indlæg til sociale medier som Facebook. Det er konsekvensen at et forslag, som byrådets i Odense Kommune vedtog onsdag aften. 

Det vækker harme hos Enhedslistens byrådsmedlem Reza Javid, der kalder det vedtagne forslag for meget problematisk. 

- Forslaget om at tillade vores kommunale forvaltninger at lave indlæg til borgmesterens og rådmændenes private profiler på sociale medier er uhensigtsmæssigt og principielt forkert, fordi det skaber en gråzone, hvor det bliver svært at adskille embedsværkets faglige rådgivning fra partipolitisk støtte, skriver Reza Javid i en pressemeddelelse. 

I sagsfremstillingen påpeger forvaltningen, at embedsmænd allerede bistår borgmesteren og rådmændene med at skrive taler, pressemeddelelser og debatindlæg, når de udtaler sig på kommunens vegne.