Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Pil åbnede Tinderbox: - Det var en kæmpe ære

Kunstneren Pil havde tidligere på dagen debut på Tinderbox, og var samtidig den første overhovedet til at gå på scenen ved årets festival. TV 2 Fyn fangede hende kort efter, hvor lykkerusen endnu ikke havde lagt sig, efter en koncert for et fyldt telt.

- Det var så fedt. Klokken var 14, og jeg tænkte om der overhovedet kom nogle. Men så var der bare fyldt. Det var så dejligt!, udbryder hun.

Og det var på ingen måde nogen ulempe at være den første til at synge for publikummet i Tusindårsskoven.

- Jeg synes det er særligt, for det er folks første indtryk af festivalen. Det er en ære, at få lov at åbne, konstaterer hun.

Det var en forventningsfuld flok som var samlet for at åbne sammen med Pil. Hun føler selv, at forventningerne blev indfriet.

- Folk var så meget med og på, og skrålede med. Jeg gik forbi en, som havde tårer i øjnene. Hende tog jeg lige på skulderen, for at signalere at jeg ser hende, erindrer Pil.

Pil åbnede årets Tinderbox
Foto: Peter Salomon
Hænderne var i vejret, da Pil åbnede årets Tinderbox
Hænderne var i vejret, da Pil åbnede årets Tinderbox
Foto: Peter Salomon
Pil åbnede årets Tinderbox
Foto: Peter Salomon