Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Piotr nyder comback: Pension var kedeligt

Da Caroline Wozniacki i 2020 lagde ketsjeren på hylden første gang, strålede hendes far og træner, Piotr Wozniacki.

Efter mange år med rejser på WTA Touren så han frem til at skulle nyde sit otium og få tid til venner og interesser igen.

Da Caroline Wozniacki sidste år annoncerede sit comeback, sagde Piotr Wozniacki "selvfølgelig ja" til at hjælpe, men han stod ikke med hænderne over hovedet i ren jubel.

Nu har han været med tilbage på touren i lidt mere end et år, og for hans skyld behøver datteren ikke at takke af som tennisspiller i den nærmeste fremtid.

- Jeg håber, at hun spiller, så jeg ikke bliver arbejdsløs, siger Piotr Wozniacki.

Han har ikke travlt med at komme tilbage på pension, som han var det i tre og et halvt år fra starten af 2020 til sommeren 2023.

Det blev hurtigt kedeligt, forklarer han.

- Nu kunne jeg endelig tage på fisketur med mine venner, og det var fint nok de første par uger, men mine venner arbejder stadig og har familier. Så jeg blev hurtigt træt af det.

Caroline Wozniacki er som bekendt fra Odense.