Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi ledte med hunde efter to tyveknægte med en trailer

Natten til lørdag var politi og hundepatruljer til stede på Nørrevoldgade i Odense. 

Fyns Politi fik klokken 01.18 en anmeldelse om to mænd, der trak afsted med en trailer på vejen ud for nummer ti. 

- Her er der formentlig tale om tyvekoster, og det kunne ligne nogle byggematerialer, der har lagt i traileren, nede fra Havnegade, siger vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist til TV 2 Fyn. 

Politiet har endnu ikke fundet de to formodede gerningsmænd fra nattens episode. 

Vagtchefen fortæller yderligere, at de to mænd forsvandt fra stedet i en mindre hvid varevogn. Begge var desuden iklædt henholdsvis en lys og mørk hættetrøje. 

Hvis du ved noget, der kan hjælpe politiet på sporet, kan du kontakte politiet på 114.