Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi rykkede ud til melding om gadeslagsmål

Fredag omkring klokken 13 indløb en anmeldelse om et slagsmål på Nørregade midt i Odense hos Fyns Politi. Det bekræfter vagtchef Milan Holck over for TV 2 Fyn.

- Anmeldelsen gik på, at der var opstået et slagsmål mellem seks til syv personer, men folk var hurtigt væk igen, da vi kom frem, fortæller vagtchefen.

Han fortæller videre, at vidner havde set nogle biler kører væk fra stedet, og efter at have runderet i området fandt politiet frem til et køretøj, som de bragte til standsning.

Om personerne i bilerne havde del i slagsmålet ved politiet ikke, men ifølge vagtchefen endte det med en enkelt sag om overtrædelse af færdselsloven.