Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Politi søger vidner, der har set sølvgrå Ford

En 48-årig mand blev mandag aften kørt ned og stukket med kniv ved en samkørselsplads ved Årslev på Fyn.

Efter episoden så et vidne to mænd køre fra stedet og ned på motorvejen i en grå Ford Mondeo, der havde retning mod Odense. Den er siden blevet fundet på Athenevænget i det sydvestlige Odense.

Men de to personer er endnu ikke fundet af politiet, og derfor søger de nu flere vidner, der kan have set personerne eller køretøjet.

- Vi hører gerne fra folk, der har set episoden på samkørselspladsen ved Årslev, men også fra folk der har set, da den sølvgrå Ford Mondeo bliver sat på Athenevænget på et eller andet tidspunkt fra klokken 19.30 og frem, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til DR.